Fyns Brillebus v/Vinnie Sørensen

Mobil optikerpå hjemmebesøg

Fyns Brillebus er en mobil optiker og brilleforretning, som kører på hele Fyn: f.eks. Bogense, Middelfart, Assens, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Odense, Ringe og endda på de brofaste øer ved Fyn.

Brillebussen er rummelig, og den er udstyret med masser af forskellige brillestel og komplet optikerudstyr. Men tro nu ikke, at du nødvendigvis skal med ud i bussen – jeg har også udstyr lige til at tage med ind til dig.

Jeg kører ud til mange forskellige slags mennesker, for der er mange forskellige behov. Det er nemt og bekvemt for alle, uanset om du er dårligt gående, sengeliggende eller bare har en travl hverdag. F.eks. kan det være en stor fordel for børnefamilier, der ikke lige har mulighed for at aflevere børnene for at tage til optikeren. Derfor er det super smart og nemt, at de kan få en optiker på hjemmebesøg, hvor de kan få taget en synstest med barnet på skødet.

Når jeg kommer ud til dig første gang, måler jeg dit syn, og vi snakker om den bedste løsning. Hvis det viser sig, at du skal have nye briller, finder vi det helt rigtige brillestel til dig. Når brillerne er færdige, kommer jeg ud og tilpasser dem. Efterfølgende kommer jeg til dig, hvis du skulle få brug for det. Det er mit ansvar, at brillerne er supergode, og det sætter jeg en ære i. 

Om brilledamen 

Jeg hedder Vinnie Sørensen – i daglig tale kaldet “brilledamen”, og jeg bor i udkanten af Bogense sammen med min mand. Jeg er uddannet optiker i 1994. Efterfølgende var jeg chefoptiker i en årrække, hvorefter jeg tog springet og åbnede min egen forretning. Jeg har været selvstændig med Fyns Brillebus siden efteråret 2007.

Jeg kan rigtig godt lide at komme ud til andre mennesker, og jeg behandler andre, som jeg gerne selv vil behandles. Derfor er det vigtigt for mig, at du får en god oplevelse og bliver glad for mit besøg. 

Kontakt Fyns Brillebus i dag for et hjemmebesøg

Vil du have besøg af en optiker i Bogense, Svendborg eller andet sted på Fyn?

Vil du have besøg?

Få en udkørende optiker på hjemmebesøg - skal vi finde en tid sammen?

Vil du bestille en tid eller høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig i Bogense, Svendborg, Odense eller andre steder på Fyn? Kontakt mig i dag, hvis du ønsker besøg af en mobil optiker, der kommer direkte hjem til dig. Du kan ringe på (+45) 24 24 20 96 eller skrive til kontakt@fynsbrillebus.dk

24 24 20 96 Send mail